Seniortjek af kat

Katte er fantastiske til at skjule hvis de har smerter eller føler ubehag. Derfor opdages sygdomme hos katte ofte alt for sent, simpelthen fordi man ikke kan se på katten at den er syg.

På Skæring og Rosenholm Dyreklinik tilbyder vi seniortjek af din kat så vi får mulighed for, fra ende til anden, at tjekke din kat igennem for skavanker.

Det er aldrig for sent at få din kat tjekket, men det er en fordel hvis vi har set den regelmæssigt igennem årlige vaccinationer, da vi på den måde har haft mulighed for at monitorere kattens vægt og generelle tilstand, som kan give vigtige indikationer på om alting er som det skal være.

Vi har indrettet vores venteværelset på Skæring Dyreklinik så katte har sin helt egen afdeling og ikke kommer i kontakt med hunde imens de venter på, at dyrlægen kalder dem ind til undersøgelse. Derudover gør vi flittigt brug af feromoner, som virker beroligende og i konsultationsrummene har vi særlige godbidder til katte. Alt sammen for at det skal blive så behagelig en oplevelse som muligt for dig og din kat at komme til dyrlæge.

Ved et seniortjek laver vi en sundhedsundersøgelse af hele katten. Vi tager en god snak med dig som ejer om hvordan katten har det derhjemme, for at få indikationer på, om den er begyndt at vise små tegn på alderdom.

Fra erfaring ved vi, at vi ved et seniortjek skal have ekstra fokus på øjne, tænder, vægt, ernæring, urinveje, hjerte og bevægeapparatet, derfor får dette særlig opmærksomhed ved netop denne type tjek.

I mange tilfælde er det nødvendigt med en blodprøve for at danne sig et fuldt overblik over seniorkattens sundhedstilstand. Det er ikke ualmindeligt, at ældre katte har ubalancer i deres hormoner eller nedsat funktion af deres indre organer og dette kan kun afklares med en blodprøve. Ud fra denne blodprøve kan dyrlægen igangsætte helbredende eller forebyggende behandling specifikt tilpasset din kats behov.

Husk også, at vi på Skæring og Rosenholm Dyreklinik altid tilbyder gratis tandtjek af din kat, fordi vi ved hvor vigtigt en sund mund og sunde tænder er for trivsel og helbred.

Du er altid velkommen til at booke en tid til tandtjek af din kat så vi, uden beregning, kan undersøge din kats mund for tandsten, tegn på tandresorptioner, tandskader og tandkødsbetændelse.

 

Vi glæder os til at se dig og din kat på Skæring og Rosenholm Dyreklinik.

 

Dyrlæge Monica Kallehauge

Del denne historie
Hvalpeaften på Skæring Dyreklinik

Har du en hvalp under 6 måneder?

Så er I inviteret til hvalpeaften hos os!

En aften med hvalpeleg, fagligt indhold, rundvisning, snak og godt selskab!

Hvalpeaften